×
Hastigheden af lufthavnstransport afhænger for det meste af tre vigtige faktorer: hvor veludviklet infrastrukturen er (det forårsager omkring 64% af alle forsinkelser), hvorvidt flyselskaber holder deres tidsskemaer, og ændringer i efterspørgslen i løbet af året. Ekspres-services lover ret hurtige leveringstider, typisk med akutte pakker leveret inden for 24 til 48 timer. Standard luftfrettransport tager derimod længere tid, cirka 3 til 7 dage, fordi fragterne først skal konsolideres. Udsigterne er, at den globale luftfartsbranche forventes at vokse med cirka 4,3% årligt mellem 2023 og 2027. Denne vækst betyder, at disse faktorer vil blive endnu vigtigere, især inden for industrier, hvor timing er afgørende, såsom ved transport af medicin eller reservedele til biler.
Godsbehandling på nøglehavne i Asien og Europa tog cirka 18 procent længere tid i 2023 end før pandemien. Ser man på Afrikas vigtigste logistikcentre, viser nyere undersøgelser fra 2024, at cirka en tredjedel af alle planlagte fragtflugter oplever forsinkelser på over fire timer i lufthavnene. De vigtigste problemer der synes at være forældede køleanlæg og en afhængighed af papirbaserede procedurer frem for digitale systemer. Forholdene forværres yderligere i travle perioder. I december alene sidste år forsøgte fragtselskaber at laste 23 % mere gods på flyene, end der faktisk var plads til i passagerkabinerne under flyene. Dette skabte alvorlige udfordringer for logistikchefer, der forsøgte at holde alt i gang.
De førende logistikvirksomheder anvender i stigende grad maskinlæringsalgoritmer, som i realtid overvåger omkring 15 forskellige faktorer for at finde de optimale ruter. Vejrprognoser spiller her en stor rolle, især dem, der er præcise inden for en 72-timersperiode. Brændstofpriser ændrer sig konstant, så disse systemer overvåger også disse ændringer. De tjekker også, om der er ledige slots på alternative lufthavne og om toldafvikling allerede er behandlet. Denne omfattende databehandling gør en reel forskel. Gennemsnitligt afviger flyene fra deres planlagte ruter ca. 37 % mindre end tidligere. Og dette gør sig også gældende i form af konkrete miljømæssige fordele – udledningen af kuldioxid falder ca. 12 % per tonnekilometer rejst. Det bemærkelsesværdige er, at alle disse forbedringer sker uden at påvirke leveringstiderne, som stadig er lige så nøje kontrollerede som før.
En nylig rapport fra Verdens toldorganisationen fra 2023 konstaterede, at knap 4 ud af 10 luftforsendelser oplever toldforsinkelser, som typisk tilføjer mellem 12 timer og næsten to hele dage til leveringstiderne. International Air Transport Association noterede i sidste år, at disse ophold fører til stigende lageromkostninger på omkring 15 til 20 procent for virksomheder, der venter på deres gods. Mest frustrerende er papirarbejdets problemer, der forårsager toldafviklingsproblemer. Omkring seks ud af ti gange sker fejl vedrørende forkert HS-koder eller manglende oprindelsesdokumenter. Dette skaber store udfordringer for virksomheder, der er afhængige af stramme leveringstider, især dem, der transporterer friske fødevarer eller dyre elektronikvarer, hvor timingen er helt afgørende.
For at minimere forsinkelser implementerer de bedste leverandører tre afprøvede strategier: at indsende digitale dokumenter 72 timer før ankomst, at udnytte blockchain-platforme til sikker, realtidsverifikation mellem parter og at samarbejde med licenserede speditører, som opnår 98 % første-gennemløbs-tilladelsesrater i højtbelastede korridorer som EU-ASEAN.
Treoghalvfjerds procent af logistikleverandører oplyser, at overholdelsesomkostninger er steget 18–25 % på grund af dublerede inspektioner i flerjurisdiktionssendelser (Global Trade Review, 2023). Selvom smart korridor-aftaler har reduceret ventetiden ved grænserne med 40 % i pilotprojekter, er adoptionen stadig inkonsistent – især i Afrika og Sydamerika.
Internet of Things er blevet en spillevendende faktor for luftfretoperationer disse dage. Ifølge Logistics Tech Review fra i sidste år er leveringsproblemer faldet med cirka 34 % sammenlignet med gamle sporingsmetoder. Disse små indlejrede sensorer sender løbende information om, hvor pakkerne befinder sig, hvilke temperaturer de oplever, samt fugtighedsniveauer. Denne konstante datastrøm giver logistikholdene mulighed for at gribe ind, før ting går galt, mens varerne stadig er undervejs over kontinenter. Flyselskaber, der adopterede disse intelligente systemer, så deres håndteringsproblemer reduceret med næsten 30 % takket være disse tidlige advarsler fra forudsigende vedligeholdelsesmeddelelser.
Når IoT-sensorer kobles med blockchain-teknologi, genererer de poster, der ikke kan ændres, og som viser præcis, hvad der sker med gods ved hver enkelt stop undervejs. Kombinationen løser nogle af de store problemer i fragtsektoren i dag. For det første forhindrer den falske dokumentation, fordi alt bliver registreret i disse decentrale bogføringsystemer, som ingen kan ændre på. Og for det andet sikrer den, at virksomheder overholder regler og reguleringer, eftersom temperaturer automatisk logges gennem hele transporten – noget, der er især vigtigt, når medicin transporteres. Vi har set reelle forbedringer ved internationale havne, hvor toldmyndigheder tidligere brugte timer på manuel kontrol af papirarbejde. Med digitale verifikationssystemer på plads er behandlingstiderne nu faldet med cirka 40 procent på flere store containerterminaler verden over.
Selvom de største internationale lufthavne har gjort betydelige fremskridt, bruger omkring 60 procent af de mindre regionale lufthavne stadig gamle systemer fra 90'erne. Forskellen mellem disse faciliteter skaber reelle problemer for pakker, der spores digitalt, men herefter håndteres manuelt på ældre lufthavne. Vi har oplevet tilfælde, hvor gods har været fast i alt mellem tolv og 48 ekstra timer på grund af denne uoverensstemmelse. De fleste moderniseringsprojekter fokuserer i dag på at integrere API'er som en måde at forbinde digital sporbarhed med traditionelle manuelle processer. Denne tilgang tillader lufthavnene at opgradere deres drift gradvist i stedet for at skulle udskifte alt på én gang, hvilket både ville være dyrt og skabe forstyrrelser i den daglige drift.
Det er ret ligetil, hvordan store økonomiske kræfter og ændringer i handelsstrømme påvirker, hvor meget plads luftfartsselskaber allokerer til gods og hvad de tager betalt. Når den økonomiske aktivitet bremser, producerer fabrikker mindre og folk bruger mindre, så der ganske enkelt ikke er lige så meget gods, der skal transporteres. Tag 2020 som eksempel, hvor den globale handel blev hårdt ramt – ifølge IATA-data fra sidste år transporterede flyselskaber faktisk cirka 15 % mindre gods end normalt. Omvendt, når industrier vokser hurtigt i udviklingslande, ser vi disse uventede hop i efterspørgslen. Se bare på Sydøstasien for nylig, hvor eksporten af elektronikvarer steg med 22 % sammenlignet med året før alene i 2023. Problemet opstår, når forskellige dele af verden ikke bevæger sig i samme økonomiske retning. Nogle store asiatiske produktionscentre har oplevet faldende eksport, hvilket skaber et patchwork af efterspørgsel i forskellige regioner, og det gør det virkelig svært at drive et effektivt globalt fragtnetværk.
Væksten i e-commerce ændrer, hvor meget varer der bliver transporteret med fly. I 2027 forventes det, at cirka 25 % af alle detailhandelsomdannelser globalt sker online. Desuden forventer kunder, der køber varer tværs over grænser, at få deres pakker meget hurtigere – cirka 30 % hurtigere end før udbruddet af pandemien. Derfor vælger mange butikker at bruge fly i stedet for skibe til at transportere varer, selvom det koster mere. De største ændringer foregår i industrier som medicin. For eksempel, når det gælder dyre biologiske lægemidler, der kræver særlig behandling, rejser næsten alle (cirka 85 %) med fly, fordi de skal opbevares under streng temperaturkontrol under transporten. Det giver god mening, for ingen ønsker, at deres livreddende medicin skal ødelægges under en langsom sejlads.
Smarte logistikvirksomheder bruger i dag prediktiv analytik, der kigger på ting som sammensatte PMI-tal, hvor selvsikre forbrugerne føler sig regionalt og svingninger i prisen på jetbrændstof. Ifølge forskning fra McKinsey i 2023 så virksomheder, der faktisk lagde mærke til disse metrikker, deres luftfretomkostninger falde med omkring 18 procent sammenlignet med dem, der blot reagerede, når problemer opstod. De fleste industriledere justerer i dag deres fragtkapacitet i realtid. Nogle af de førende aktører vil hver uge flytte så meget som 40 % af deres tilgængelige luftfretplads afhængigt af, hvad markedet efterspørger i hvert givent øjeblik. Denne type fleksibilitet gør hele forskellen, når det gælder at håndtere uforudsigelige forsendelsesbehov.
Infrastrukturberedskab, transportørers overholdelse af køreplaner og efterspørgselens sæsonpræg er de vigtigste faktorer, der påvirker transporttider for luftfret.
Toldafvikling kan tilføje 12 til næsten to hele dage til leveringstiderne, hvilket markant påvirker virksomheder med stramme frister.
Teknologier som IoT, blockchain og maskinlæringsalgoritmer forbedrer effektiviteten i ruteoptimering, sporingsprocesser og toldprocedurer.
Voksende e-commerce har ført til øget efterspørgsel efter hurtigere leveringer, hvilket har medført en ændring fra søfart til luftfret, trods højere omkostninger.
Ekspres luftfret tilbyder hurtigere transporttider (24-48 timer) med højere omkostninger, mens standard service tager længere tid (3-7 dage) og er mere økonomisk effektiv.
